Hvalpe
Agnes med 1½ døgn gamle hvalpe
Sisto, hvalpenes far
Agnes DK23209/2020 har født 7 gule hvalpe i løbet af natten den 4.-5. juli 2024.
Der kom 5 hanner og 2 tæver som alle er i fin form. Fødslen gik let og udramatisk, og Agnes passer dem godt uden at være hysterisk beskyttende. Kendte gæster er faktisk velkomne ved kassen, og folk hun ikke kender bliver hurtigt accepteret.
.
Jeg har aktuelt reservationer på 3 hanhvalpe og 2 tævehvalpe.
Hvalpene bliver leveret med en Basis Plus stamtavle fra DKK idet de opfylder både kravene fra DKK og avlsanbefalingerne fra raceledelsen for labrador.
Far til hvalpene er Thirsgaards Final Match DK06245/2015 - Kaldenavn Sisto.
Sisto ejes af Jeff Jepsen i Hadsund.
Han er en stor flot hund, og har bevist sin værdi både som jagthund og på prøver. Nu som niårig er han stadig i topform, og absolut klar til næste jagtsæson.
Sisto har været nem og ukompliceret at træne. Han bestod brugsprøven da han var
8 måneder, og han gennemførte unghundemesterskabet dog uden finaleplacering.
Han har vundet en vinderklasse A-prøve med certifikat, og har flere vinderplaceringer på B-prøver og workingtest.
Han har været med på Region Nordjyllands hold til Hold-DM.
Sisto har selvfølgelig A-hofter og rene albuer, og han avler sundt afkom. Hans HD-indeks er steget fra 103 til 114 efterhånden som flere af hans afkom er HD-fotograferet.
Mindst lige så vigtigt er, at alle hans p.t. 21 albuefotograferede afkom er registreret med rene albuer. (Juli 2024)
Vedrørende arvelige sygdomme er Sisto let at overskue. Han er fri for Stargardt, EIC, CNM, SD2 og prcd/PRA. Han er ikke testet for HNPK (skorpenæse), men den lidelse findes kun i udstillingslinjerne, og Agnes er testet fri for den, så det er ligegyldigt.
Han er øjenlyst uden anmærkninger som 5½-årig, så det kan heller ikke være bedre.
Du kan se meget mere om Sisto på
https://www.facebook.com/thirsgaardsfinalmatch
Agnes bærer Stargardt, men er fri for alle de andre nævnte, så hvalpene kan ikke få nogen af disse sygdomme.
Se meget mere om Agnes under fanen Mine hunde.
Se mere om de arvelige sygdomme på
http://www.labrador-retriever.dk/side.asp?ID=26912
HD- OG AD-FOTOGRAFERING
Jeg kræver af hvalpekøberne at hvalpene bliver HD- og AD-fotograferet når de er mellem 1 og1½ år gamle.
Det er ganske afgørende for mig som opdrætter, at vide at mine avlstæver som forventet avler sunde understel. Jeg forsøger at tilbyde en samlet røntgendag til hele kuldet.
Røntgenfotografering hos en dyrlæge valgt eller godkendt af mig er indregnet i hvalpeprisen, så det koster kun tid og transport, når vi kommer til det tidspunkt.
Der er i juni 2024 udgivet en spændende artikel om årsagerne til HD og AD. Den er skrevet af en dansk dyrlæge, men er på engelsk. Find den og læs den på Linkedin
https://www.linkedin.com/pulse/debunking-myth-puppy-exercise-hip-dysplasia-lars--w0tdf/?trackingId=CIqGHvlvQ4%2B%2FmU0ClPDaxw%3D%3D&fbclid=IwZXh0bgNhZW0CMTEAAR0mVgzwp3rDV7Kn8Tz862f7913v7jg9mG2C6B4LScnttyN0ZiZoSz-mGAQ_aem_zZdbSL8A67-sVYkPyxsVhQ
HVALPEPAKKE
Hvalpene rejser hjemmefra med lidt bagage:
En pose foder som de er vant til, den fløjte de kender og adlyder, en pasnings-og træningsvejledning, og nok også et par ekstra småting.
Hvalpekøbere som ikke allerede er medlem af Dansk Retrieverklub får et års gratis medlemsskab af klubben.
Alle købere får et prøvemedlemskab i Sanne Ammitsbølls facebookgruppe "Online-jagthund" den lukkede gruppe. Det er en guldgrube af gode træningsideer.
HVALPENES STAMTAVLE
Thirsgaards Final Match DK06245/2015 Gul A/0 |
INTBRCH GBFTCH Beileys Aguzannis of Fendawood |
Ragweed's Travel of Craighorn |
Craighorn Bracken |
Ragweed's Joplin |
Fernshot Olivia |
Fernshot Comet |
Edenbrook Bermuda Princess of Ferns |
DKJCH 2.EV13 Thirsgaards Lovis DK03930/2008 |
Ffynongain Gunner At Tudorcourt |
Celtic Special |
Greenbriar Viva of Ffynongain |
Thirsgaards Nadia |
Giltip's Tarzan |
Lochiness Adalena |
Lab Vena tu's Agnes DK23209 /2020 Gul A/0 |
Levenghyl Phoenix DK20256/2018 Gul A/0 |
GBFTCH Drakeshead Vodka |
Dipplelodge Raven Of Riversway |
Levenghyl Silvercloud of Drakeshead |
Levenghyl Okie Dokie |
Copperbirch Paddy Of Leadburn |
Levenghyl Gemstone |
Brown Hunt's Saldo DK02281/2013 Sort A/0 |
DKBRCH DKJCH SEJCH NOJCH NORDJCH Bedgebrook Moonshaddow |
Bedgebrook Excalibur |
Altiquin Gazelle of Bedgebrook |
Brown Hunt´s Pasta |
Foxon Joodii |
Brown Hunt´s Silke |
Hvalpebilleder i lidt tilfældig orden
Herfra og nedad kan du se ungdomsbilleder af en del af mine hunde, og især af mit forrige kuld fra 2015.
Det er ren hvalpespam, så skynd dig videre, hvis der er noget vigtigere du hellere vil bruge din tid på. De to voksne gule hanner i serien er fra 2015-kuldet.