Lina købte jeg fordi Malala i den periode fik stadig større gener af sin dårlige hofte, og fordi Agnes gik tom efter parring i januar 23. Jeg forestillede mig at jeg hurtigt kunne stå med Agnes som eneste aktive jagthund, og det var for usikkert.
Det var lidt af et impulskøb: Jeg så en tilfældig aften, at Marlene Veiss-Pedersen havde fået en 6 uger gammel tævehvalp ledig på grund af sygdom i den familie, som ellers havde reserveret hende. Jeg tjekkede lige faderen på hundeweb, og det så OK ud. Moderen er en kusine til Agnes ud af samme moderlinje, så det var også fint. En hurtig opringning til Marlene, og efter 7 minutter havde jeg købt hundehvalp!
Lina lever virkelig op til betegnelsen Formel 1. Hun er lynhurtig, både til at lære nyt, og til at suse rundt ude på marken. For det meste er hun rigtig sjov at træne med, men ind imellem også udfordrende. Når et eller andet bliver svært for hende, kan hun blokere fuldstændig, og det er svært for mig at gennemskue årsagen. Ligesom med en 4-hjulet formel 1-racer, så skal der kun ganske små fejl til, før man ryger af banen med et brag, og derefter skal man bruge en masse tid på at reparere skaderne.
Overordnet set er det nu gået fint fremad med hendes træning:
Hun bestod brugsprøven da hun var 8 måneder.
Dagen før hun var 11 måneder deltog hun i en U-WT på Lykkesholm i Østjylland. Hun klarede ventetidspresset, trampejagten med makkerhund, en dobbeltmarkering og en let dirigeringsopgave rimeligt, og det viste mig at vi var på rette spor med træningen. Der var så to poster med markeringsopgaver, som hun den dag ikke havde erfaring nok til at løse, men det var ganske ligegyldigt. Opgaver i den sværhedsgrad har hun senere lært at håndtere.
Den første debutanttest bestod hun med VG lige før hun var et år gammel, og den næste blev bestået med excellent da hun var 13 måneder.
Nu arbejder vi videre med blinde dirigeringer, som hun ofte synes er svære, samtidig med at vi pudser videre på det hun allerede har lært.
Lina og jeg var med til årets unghundemesterskab i august. Nogle af opgaverne klarede hun fint, og fik 20, 20 og 16 point. En enkelt opgave blev lidt svær, så hun endte med at søge i et ret stort område, før hun fandt dummyen - 11 point. Og så var der dem hun ikke klarede: En markering/dirigering fremad som hun muligvis ikke så godt nok, og som jeg ikke kunne dirigere hende ud til, delvis fordi jeg skulle gå fremad samtidig med at hun arbejdede. Her endte hun med at dumpe uforberedt ned i en dyb grøft, og derefter kunne jeg ikke dirigere hende længere ud. Derefter en markering på tværs af samme grøft, og den kiksede også. Det tredje nul indløb i slutningen af en ellers rigtig flot vandmarkering. Her var dommeren gået ca. 5 m frem for at se hvordan Lina kom op af vandet, og da hun så skulle passere ham hjemad, stoppede hun op og kiggede op på ham. Derefter nåede hun ikke helt hjem til mig før hun rystede sig OG TABTE DUMMYEN. Det er anden gang overhovedet at hun har tabt en dummy efter en vandmarkering, så det er ikke noget der bekymrer mig, og da hun allerede havde to nuller på scorekortet, var det jo fuldstændig ligegyldigt.
Jeg håber på en beginner-test i løbet af efteråret, men hvis den ikke lykkes, eller hvis der slet ikke kommer en prøve indenfor en rimelig køreafstand, må det vente til foråret. Det betyder ingenting for hvornår hun er klar til vinderklasse/open-prøver.
Lina er AD- og HD-fotograferet og bedømt til A og 0
Hendes HD-indeks d. 1. /8. 2024 var 106
Hun kan være bærer af SD2 og prcd-PRA fra sin mor.
Hendes mor et testet fri for Stargardt, men hendes far er ikke testet for den, så hvis avl bliver aktuel, skal hun testes for SD2, prcd-PRA og Stargardt.
Lina er en meget køn og harmonisk hund, hun ser langbenet ud, men hun er kun 48 cm høj, og vejer ca. 19 kg i normal foderstand, så jeg kalder hende min to-tredjedels-hund.
Lidt sjovt kan den beskedne størrelse spores tilbage til hendes oldefar (MMF) Bedgebrook Moonshadow, der var en køn men ret lille hanhund. I hver generation har de fleste hunde i den tævelinje fået ret gennemsnitlig størrelse, mens enkelte er blevet markant mindre. I Linas kuld er de to "minihunde", mens resten er ganske almindelige i størrelsen. Genetik er ikke helt ligetil!